| Lagt
på www.berlingske.dk onsdag den 2. marts 2005 kl. 16:01
Hotellet der er "som hos mor"
På Hotel Rye har man derfor gjort sig umage for at give gæsterne nogle oplevelser ud over det sædvanlige, samtidig med, at der er lagt vægt på det hjemlige til yderste fingerspids. Når man træder ind i hotellets lille gang, er det næsten som at træde ind i en helt almindelig lejlighed. Der dufter af nybagte boller, og indretningen minder i det store hele om noget, man kender fra "hjemme hos mor" med bløde sofaer, farverige tæpper og nips her og der. Måske tilsat en anelse mere dekorativ kreativitet, end de fleste almindelige mødre kan mønstre. Desuden er en del af værelserne malet med teknikken "trompe d'oeil", altså synsbedrag. Man kan derfor nemt komme til at bo i et bibliotek eller et skagensmaleri. - Når folk kommer og bor her, så spørger de typisk efter tre ting her i København: Christiania, Tivoli og Det Kongelige Teater. De vil se noget, der er typisk for København, ligesom de gerne vil se de der små specielle steder midt i alt det store. Og det tror jeg også gælder for hotellerne, siger Sonja Miemitz, hvilket er baggrunden for, at hun har valgt det så specielle koncept, som hun har. Og dermed lægger hun sig i virkeligheden op af hovedkonklusionen fra onsdagens konference om fremtiden for den københavnske hotelbranche. Konferencen var arrangeret
af Markedsoversigten Erhvervsejendom, og her drøftede branchefolk som blandt andre Egon Klitgaard formand
for Horesta og Ole Andersen, marketingsdirektør i Wonderful Copenhagen,
hvordan de københavnske hoteller kan blive bedre til at at tiltrække
gæster. Og konklusionen var klar: slut med leverpostejen. Hotellernes
fremtid ligger i skarpere profiler og bedre markedsføring. Kamilla
Sevel, der har arrangeret konferencen siger: Årsagen til denne tendens forklarer hun med, at individualismen
i samfundet i dag gør, at man, når man kommer til en fremmed
by ikke bare vil være en rejsende - men en gæst. Man vil
føle sig velkommen og måske endda lidt unik. Og det behov,
skal hotellerne lære at opfylde for at klare sig i konkurrencen
i længden. Tilbage på Hotel Rye er det kun de nybagte boller fra morgenbuffeten,
der er ved at blive halvlunkne. Dem står Sonja Miemitz troligt
op og bager hver eneste morgen, mens hun sludrer med gæsterne,
der favner alt fra unge italienske kærestepar til amerikanske professorer,
der skal til konference på Rigshospitalet. |
||
Hotellet
er åbent kl. 9 - 21 |
Hotel
Rye Ryesgade 115 2100 København Ø Tlf: 35 26 52 10 - Fax: 35 26 52 10 |
Check-In kl. 9-21 Vigtigt ! Afbestilling skal ske inden kl. 16 på ankomstdagen, ellers betaling for 1. nat |